Udskriv
Kategori: Bestyrelsen og Instruktører
Visninger: 525

 

1. Lokalforeningens navn og hjemsted

1.1 Lokalforeningens navn er Fladså civile Hundeførerforening.

1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune.

 

2. Tilknytning

2.1 Lokalforeningen er medlem af Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerfor­ening.

2.2 Lokalforeningen må ikke handle i strid med Landsforeningen Danmarks civile Hun­deførerforenings vedtægter og regler. I øvrigt er lokalforeningen selvbestemmende inden for egne rammer.

 

3. Formål

3.1 Lokalforeningens formål er at samle hundeinteresserede personer og arbejde på at uddanne det enkelte medlem i at forstå hunde og få glæde ved samarbejde og samvær med sin hund.
Foreningen skal formidle trænings- og konkurrencetilbud, der kan give hunde et aktivt og indholdsrigt liv og tilgodese hundenes behov.

3.2 Det er endvidere lokalforeningens formål at tilbyde hundeinteresserede mulighed for at dyrke de i pkt. 3.1 nævnte aktiviteter samt, med udgangspunkt i hun­dearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i lokalforeningen og i det lokale samfund.

 

For at nå disse mål skal foreningen:

 

4. Medlemmer

4.1 Enhver, der vil medvirke til fremme af lokalforeningens formål, kan optages som Bestyrelsen kan dog nægte optagelse i lokalforeningen, såfremt optagelse efter en konkret vurdering af ansøgeren ikke findes i overensstemmelse med lokalfor­eningens tarv.

4.2 Lokalforeningen tilmelder straks ved indmeldelsen nye medlemmer til lands­foreningen, således at medlemmet opnår de rettigheder der følger heraf.

 4.3 Udmeldelse skal ske skriftligt til lokalforeningens formand eller kasserer. Manglen­de rettidig betaling af kontingent for nyt kalenderår kan af lokalforeningen betrag­tes som udmeldelse af lokalforeningen.

 

5. Kontingent

5.1 Kontingentet for lokalforeningens medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling for det efterfølgende kalenderår. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge.
Kontingentet består af to dele: grundkontingent og træningsgebyr.
Grundkontingent dækker kontingent til kreds og landsforening, samt grundomkostninger ved medlemskab af lokalforeningen.
Træningsgebyr giver adgang til træning i lokalforeningen.

5.2 Ingen kan deltage i lokalforeningens aktiviteter uden at betale grundkontingent. Grundkontingentet giver medlemmet almindelige medlemsrettigheder. I kontingentet er indbefattet betaling for medlemsbladet, der bringes i elektronisk form på landsforeningens hjemmeside samt sendes som blad til lokalforeningerne, hvor det kan afhentes af det enkelte lokalforeningsmedlem.

 

5.3 Ingen kan deltage i træning eller konkurrencer, før forfaldent kontingent (grundkontingent og træningsgebyr) for det pågældende foreningsår er betalt.

 

5.4 Medlemmer, der overføres fra en anden lokalforening i DcH, og som har betalt kontingent i denne lokalforening for foreningsåret, skal først betale kontingent til lokalforeningen fra næste foreningsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kon­tingent og ikke eventuelt træningsgebyr.

 

5.5 For medlemmer, der træningsmæssigt tillige er tilknyttet andre lokalforenin­ger, betales der kun for ét medlemskab til landsforeningen og kredsen. Hvis medlemskabet i den betalende lokalforening ophører, bortfalder den træ­ningsmæssige adgang til de øvrige lokalforeninger også.

5.6 Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav mod lokalforeningen eller dens midler, herunder tilbagebetaling af kontingent.

5.7 Medlemmer, der ikke inden 15. januar har betalt kontingent, slettes af foreningen.

 

6. Generalforsamling

6.1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af januar.

6.2 Indkaldelse til generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel skriftligt til alle medlemmer, på foreningens hjemmeside eller lignende. Indkaldelsen skal indeholde bestyrelsens indstilling til kontingentfastsættelse samt ordlyden af eventuelle indkomne forslag.

6.3 Generalforsamlingens dagsorden skal som minimum have følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning af lokalforeningens formand
  3. Regnskabsaflæggelse af lokalforeningens kasserer
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent, træningsgebyr (Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge)
  6. Valg af formand (lige år)
  7. Valg af næstformand (ulige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af sekretær (lige år)
  10. Valg af et bestyrelsesmedlem (lige år)
  11. Valg af to suppleanter til bestyrelsen
  12. Valg af to revisorer
  13. Valg af en revisorsuppleant
  14. Eventuelt

6.4 Enhver beslutning træffes med simpelt flertal, medmindre andet er bestemt.

6.5 Skriftlig afstemning skal finde sted ved personvalg, hvis det forlanges af medlemmerne, eller når bestyrelsen bestemmer det.

6.6 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til be­styrelsens formand senest tre uger før generalforsamlingen.

6.7 Adgang til generalforsamlingen med stemme- og taleret har alle medlemmer af lokalforeningen, der ikke er i kontingentrestance. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted.

6.8 Til vedtægternes vedtagelse, ophævelse eller forandring kræves 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmers stemmer.

6.8.1 Vedtægterne og efterfølgende ændringer skal senest fire uger efter den general­forsamling, hvor de er vedtaget, sendes til kredsformanden samt landsfor­eningens forretningsfører.

 

7. Ekstraordinær generalforsamling

7.1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring derom til lokalforeningsformanden. Begæringen skal indeholde en skriftlig rede­gørelse over de sager, der ønskes behandlet.

7.2 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker med mindst to ugers var­sel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamling samt en re­degørelse for årsagen til afholdelsen af den ekstraordinære generalforsamling.

7.3 Ekstraordinær generalforsamling afholdes inden tre uger efter, at begæring derom er modtaget.

 

8. Bestyrelsen

8.1 Bestyrelsen består af en formand og kasserer samt tre bestyrelsesmedlemmer.

8.2 Formanden vælges for to år ad gangen af den ordinære generalforsamling. Formand og kasserer vælges i lige/ulige år.

8.3 Den øvrige bestyrelse vælges for to år og afgår med halvdelen ved hvert valg, første gang ved lodtrækning.

8.4 Genvalg kan finde sted.

8.5 Bestyrelsen har ansvaret for lokalforeningens daglige drift, herunder for afholdelse af træning, konkurrencer og/eller arrangementer.

8.6 Bestyrelsen har ansvaret for, at der føres et regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol for bestyrelsesmøder og beslutninger.

8.7 Bestyrelsen har ansvaret for, at hunde og førere ved konkurrence deltager i de klasser, hvor de hører hjemme.
      Bestyrelsen kan eventuelt vedtage kvalifikationskrav.

 

9. Udgiftsdækning

9.1 Bestyrelsesmedlemmers og øvrige medlemmers arbejde er ulønnet.

9.2 Lokalforeningen kan af foreningens midler bevilge fri rejse og eventuelle diæter til repræsentation i lokalforeningens interesse.

 

10. Regnskabsår

10.1 Lokalforeningens regnskabsår (foreningsår) er fra 1. januar til 31. december. Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i revideret stand inden 15. januar og fremlægges til godkendelse på den ordinære gene­ralforsamling.

10.2 Bestyrelsen skal sikre, at regnskaber og bilag gemmes i mindst 5 år efter god­kendelsen.

 

11. Disciplinærsager

11.1 Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.

11.2 Bestyrelsen kan forlange, at bidefarlige hunde bærer mundkurv og hunden kan bortvises, hvis instruktøren finder den til fare for andre på holdet.

 

12. Opløsning

12.1 Lokalforeningen kan hverken opløses eller udmeldes af landsforeningen, så længe mindst fem medlemmer stemmer imod.

12.2 Opløsning/udmeldelse kan kun ske efter vedtagelse på to generalforsamlinger, afholdt med minimum fire ugers mellemrum. Kredsformanden inviteres med til den første generalforsamling med taleret.
Vedtager første generalforsamling opløsning/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg til varetagelse af daglige opgaver frem til den anden generalforsamling. Kredsformanden har sæde i dette forretningsudvalg.
Kredsformanden og et medlem af ordensudvalget har adgang til den anden generalforsamling med taleret.

12.3 I tilfælde af udmeldelse eller udelukkelse af en lokalforening, kan foreningen ikke fremover anvende hele eller dele af navnet Danmarks civile Hundeførerforening eller DcH’s logoer.

12.4 I tilfælde af opløsning af lokalforeningen tilfalder foreningens ejendele og kapital foreningens medlemmer.

---o0o---

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 19. januar 2019.